Skal Låsby have en morfar-ordning?

Spørgsmål til forældre og ansatte:
[polldaddy poll=4586075]

Baggrunden for spørgsmålet

I Finland kan lærerne på mange skoler få praktisk hjælp i klasseværelset og frikvarterne af en “morfar”, som arbejder frivilligt på skolen i måske 10 timer om ugen. Det var en af de ting, Frans Ørsted Andersen fortalte om i sit foredrag på aftenmødet den 19. januar.

Morfar (og mormor går vi ud fra) kan være en pensioneret lærer eller andre med en vis pædagogisk erfaring, men behøver ikke at være det. Der er tale om et par ekstra hænder i skolehverdagen, som kan tørre næser, hjælpe med at få fundet ekstra blyanter frem, løse en mindre konflikt – altsammen små indsatser som kan forhindre, at der opstår forstyrrende uro, som det ellers ville have været tilfældet, hvis læreren stod alene.

Måske kunne det være et godt supplement til en trængt hverdag på vores skole. Under alle omstændigheder er det et initiativ, der vil kræve et pænt forarbejde. Det er ikke noget, man bare lige kaster sig ud i. Der skal styr på, hvad sådan en person skal og kan have ansvar for, og der skal i det hele taget sættes nogle klare rammer for “ansættelsen”. Både af hensyn til elever, lærere, pædagoger og den frivillige selv, og i forhold til fagforeninger og øvrige regler.

I skolebestyrelsen er vi ret lune på ideen, men vi har stor respekt for opgavens omfang og de potentielle faldgruber. Derfor synes vi, at en forudsætning for at gå videre med ideen, må være at spørge forældre og ansatte, om der er andre end os, der synes det kunne være et aktiv.

Når man søger på nettet efter beskrivelse af morfar-ordninger, finder man blandt andet denne beretning fra en skole, hvor noget lignende har været forsøgt, og hvor det har ført til gnidninger og problemer i første forsøg:

Uddrag: »På et forældremøde løftede en af forældrene fingeren og tilbød at hjælpe som frivillig til at aflaste i dagligdagen. Det blev senere diskuteret på et lærermøde, og alle var glade for ideen«, siger Mohamad Al-Abd.
Pædagogisk leder Søren Waast kunne se mulighederne i tilbuddet:
»Det var umiddelbart en god idé at tilføre flere ressourcer. Vi var inspireret af den finske morfar-ordning der tillader lærerne at koncentrere sig om at undervise, mens »morfædrene« tager sig af elever der for eksempel er sendt uden for døren, eller elever der har undervisningsmæssige eller familiemæssige problemer«, fortæller han.
Som et forsøg lavede Nord-Vest Privatskole derfor en morfar-ordning hvor fire forældre gik ind som gang- og gårdvagter.
Men hvor »morfædrene« i Finland bestod af et korps af pensionerede lærere og andre seniorer med baggrund i at undervise, bestod korpset i Nordvest-kvarteret af de fædre der tilfældigvis havde tid og lyst, men ikke pædagogisk baggrund.
»De blev lidt for ivrige og forstod ikke grænsen for deres rolle. De troede de var ansvarlige for at alt gik ordentligt til«, fortæller Søren Waast.
Morfædrene begyndte at lukke dørene op til klasserne hvis de ikke mente læreren havde styr på klassen. I enkelte tilfælde blandede de sig endog i undervisningen og kunne finde på at stoppe en film eller musik som de fandt anstødelig.
Lærerne sagde fra, og problemet endte på skolebestyrelsens bord.
»Vi oplevede en konflikt mellem lærernes og »morfædrenes« rolle og vi stoppede gradvist med forsøget«, fortæller Mohamad Al-Abd.
Hverken han eller Søren Waast har dog helt opgivet ideen. »Morfædrene« skal bare screenes ordentligt, og de skal lære deres rolle … Uddrag slut. Her link til kilden.

Som det fremgår af ovenstående, så er der virkelig behov for at få beskrevet nogle spilleregler for en morfar-ordning, og der er nødt til at være en regulær ansættelsessamtale, inden man vælger at indgå et fast samarbejde med nogen. Men det at der er udfordringer i det, skal jo ikke nødvendigvis afholde os fra at gennemføre et forsøg med en spændende ordning.

Lad os endelig få nogle synspunkter i kommentarfeltet!